*Praktik i Kina. Medlem siden februar 2017. BA i Kinastudier og Informationsvidenskab. KA-studerende på Globale Områdestudier.


Hvad vil det sige at læse humaniora? Det var ikke noget, jeg spurgte mig selv om, da jeg søgte ind på min uddannelse i Kinastudier. Jeg vidste bare, at jeg gerne ville beskæftige mig med Kina og kulturmøder. Det at være humanist har dog dannet grundlag for både mine faglige styrker og begrænsninger, og erkendelsen af det har gjort mig mere bevidst om, hvad jeg kan bidrage med, og hvordan jeg udvikler mig.

I HIE er jeg blevet en del af et fællesskab, hvor vi kan udforske og udfordre hinanden såvel som erhvervslivet på, hvad en humanistisk faglighed kan bruges til. Det giver viden, erfaring og inspiration, som jeg bruger allerede nu på min uddannelse, og håber i fremtiden at kunne tage med mig ud i erhvervslivet.

Når jeg ikke lægger timer i HIE, så elsker jeg at udforske kinesisk kogekunst, mens P6 kører på radioen.